Stoftrykværkstedet arbejder med rammetryk på stof og på papir.
Elevers egne ideer bidrager til at skabe unikke designs.
Vi samarbejder som en gruppe. Hver enkelt elev
laver det, de er gode til. Helheden bliver et fælles mønster eller
produkt.
Hver bidrager med sin del: En har tegnet motivet, en bidrager
med farvevalg eller med gennemførelse af selve
trykkeprocessen.
Der arbejdes med forskellige tekstile materialer,
metoder og former:
at filte med uld og silke
at støbe papir
at flette og forme i pil
at strikke
at sy kostumer til drama
at reparere eget tøj
Vi øver os i fordybelse og i at samarbejde og træffe valg.
Vi fremstiller unikke kvalitetsprodukter med et personligt præg.
Produkterne sælges i vores butik.
Stoftrykværkstedet samarbejder med lokalsamfundet og andre interesserede om salg og udstilling.
Vi har fremstillet gæstekort til Malling Kro, posetryk til Vaskeriet i Brabrand og udstillet på bl.a. Malling Sognegård, Atelier Karavana og Café Pakhuset i Odder.
Stoftrykværkstedet har udført specialopgaver som f.eks. udsmykninger til institutioner og til private.
Vi har gennem tiden bl a. fremstillet en specialdesignet folder, til kommunen, festkort, menukort, opslagstavler og trykt puder og duge på bestiling.