Serviceværkstedet (det tidligere Naturpleje) yder service til DkV's øvrige værksteder og står for den daglige vedligeholdelse af bygninger og udearealer. Opgaverne giver et godt samspil mellem værkstederne og muligheder for at finde relevante håndværksmæssige løsninger på problemerne.
Serviceværkstedet vedligeholder rastepladsen "Åle Katrines Hul" og har en årlig strandrensning.
I træværkstedet fremstilles foderhuse og DkV's specialdesignede mejsekasse - et efterspurgt produkt i fredagsbutikken. Undervejs opstår ideer, som udvikles til nye produkter.





